Jeg øver mig på sprog. Det er som at vedligeholde forbindelsen til sit instrument. Ikke noget du vil optræde med, men en måde at komme tættere på essensen af det, man kan med sproget (instrumentet).
De sidste mange år har jeg i perioder øvet mig med den japanske digtform haiku. Det er en sublim kunst i at fange en sand forbindelse mellem den indre og den ydre virkelighed, som i den klassiske form altid involverer natur og som følger en fast regel, der knytter sig til antal linjer og stavelser. Et haiku er altid på tre linjer, der i den stramt japanske form følger 5-7-5 stavelser.
Teksterne bliver for mit vedkommende til i en opmærksomhed på nu´et - en meditation der involverer det jeg ser, den tilstand jeg er i og den form haiku kræver.
Når jeg har skrevet et haiku ligger det ofte længe og over årene vender jeg igen og igen tilbage og finpudser.
I Danmark findes en gruppe erfarne og dedikerede haiku-digtere repræsenteret i sammenslutningen Haiku Danmark, hvor forfattere og oversættere mødes og udveksler viden og inspiration, ligesom man skriver i fællesskab og formidler de danske udgivelser. Man kan også læse, at netværket i 2012 fik besøg af den daværende formand for Europarådet, politikeren Herman van Rompuy, fordi han selv er en ivrig haiku-digter. Hvorfor bliver man (jeg) så overrasket, når en politiker praktiserer poesi?
Det haiku jeg stadig ligger søvnløs over
Et enkelt haiku har forfulgt mig siden 2019. Jeg kan ikke få det til at gå op med de klassiske stavelser, uanset hvor hårdt jeg prøver. Jeg har masseret, udskiftet, byttet rundt, kæmpet, men det vil ikke. Så hermed det oprørske haiku, der kører med stavelserne 7-6-5. Og ja, jeg ved godt, at den moderne haikudigter ofte bryder reglen, og at oversættelser gør det umuligt, at fastholde den, men jeg synes stadig det er et benspænd, der skaber en følelse af diciplin og præcision.
Hvis du er nysgerrig på formen, så har jeg selv været glad for Bo Lille´s enkle bog “Introduktion til Haiku”, hvor både form, tilgang og eksempler fra japansk haiku, samt historien bag vestlig haiku introduceres. Alle bør også læse nobelprismodtageren Tomas Tranströmers haikudigte, hvoraf jeg i alle årene har været særligt glad for dette:
Rentyr i solskin
Fluerne syr og syr
skyggerne til jorden.
Links til mere information om Haiku:
Ja Haiku kan noget! Dejligt at blive mindet om. Jeg kan virkelig godt lide din beskrivelse med at det helt særligt knytter det indre og ydre sammen. Jeg får lyst til at lege med haiku - nu må det vise sig, om det bliver.